Sådan installerer du Thunderbird på Linux

(Viderestillet fra Installing Ubuntu on Ubuntu Linux)
Thunderbird Thunderbird Sidst opdateret:

Denne artikel fortæller, hvordan du installerer Thunderbird på Linux. Vil du installere Thunderbird på Windows, så læs artiklen Installér Thunderbird i Windows. Vil du installere Thunderbird på en Mac, så læs artiklen Installér Thunderbird på en Mac.

Mange Linux-distributioner indeholder som standard Thunderbird, og de fleste har et pakkesystem, der gør det nemt at installere Thunderbird. Generelt bør du benytte pakkesystemet, da det giver dig en række fordele:

  • Du får automatisk installeret alle de nødvendige biblioteker
  • Thunderbird installeres, så det virker bedst muligt med din distribution
  • Du får oprettet genveje til Thunderbird
  • Thunderbird vil være tilgængelig for alle brugere på computeren
  • Du kan fjerne Thunderbird på samme måde, som når du afinstallerer andre programmer

Pakkesystemet har dog også nogle ulemper:

  • Det vil muligvis ikke give dig den nyeste version af Thunderbird
  • Det vil muligvis give dig en ændret version under et andet navn

Sådan installerer du via pakkesystemet

Læs dokumentationen for din Linux-distribution for at se, hvordan du bruger pakkesystemet.

Sådan installerer du uden om pakkesystemet

Du kan muligvis finde en komplet vejledning til at installere Thunderbird uden om pakkesystemet på din distributions supportside, fx:

  • Før du installerer Thunderbird: Sørg for at din distribution har de krævede biblioteker installeret. Mangler du et bibliotek, kan Thunderbird ikke køre.
  • Thunderbirds installationsfil leveres i formatet .tar.bz2, og skal blot pakkes ud og startes.
  • Nedenstående vejledning vil installere Thunderbird i din hjemmemappe, og kun den aktuelle bruger vil kunne køre programmet.
  1. Hent Thunderbird fra Thunderbird download-side og gem filen i din hjemmemappe.
  2. Åbn en Terminal, og skift til din hjemmemappe: cd ~
  3. Udpak den hentede fil: tar xjf thunderbird-*.tar.bz2
  4. Luk Thunderbird, hvis du har en version af programmet kørende.
  5. Start Thunderbird ved at køre filen thunderbird i mappen thunderbird; det kan du gøre med kommandoen: ~/thunderbird/thunderbird

Du kan evt. oprette en genvej på dit skrivebord med ovenstående kommando til at starte Thunderbird.

libstdc++5-fejl

Som nævnt ovenfor skal du installere de krævede biblioteker for at Thunderbird skal kunne køre. Mange distributioner indeholder ikke libstdc++5 som standard.

"Thunderbird er ikke installeret"-meddelelse eller en forkert version af Thunderbird starter

Hvis du har installeret Thunderbird ud fra den ovenstående vejledning, skal programmet startes i en Terminal eller via en genvej på skrivebordet med kommandoen: ~/thunderbird/thunderbird

Hvis du prøver at starte Thunderbird i en Terminal med kommandoen: thunderbird, vil du enten få startet pakkesystemets version, eller du vil få en meddelelse om, at programmet ikke er installeret.

Hjalp denne artikel?

Vent venligst...

Disse udmærkede personer hjalp med at skrive denne artikel:

Illustration of hands

Bliv frivillig

Grow and share your expertise with others. Answer questions and improve our knowledge base.

Læs mere