Firefox kan ikke indlæse websteder men andre browsere kan godt

Firefox Firefox Sidst opdateret: 20% of users voted this helpful

Denne artikel beskriver problemer, hvor Firefox ikke kan indlæse websteder, mens andre browsere (såsom Microsoft Edge eller Internet ExplorerSafariEpiphany i Gnome eller Konqueror i KDE) godt kan. Når problemet opstår, kan Firefox vise fejlmeddelelsen Serveren blev ikke fundet eller Ude af stand til at oprette forbindelse.

Sikkerhedsprogrammer blokerer Firefox

Hvis du var i stand til at indlæse websteder, indtil du opdaterede Firefox eller et af dine sikkerhedsprogrammer, eller indtil du ændrede indstillinger i et sikkerhedsprogram eller installerede et nyt sikkerhedsprogram, så er det formodentligt et sikkerhedsprogram (firewall, antivirusprogram, antispywareprogram eller lignende), der forhindrer Firefox i at forbinde til internettet.

Bemærk: Nogle sikkerhedsprogrammer kan blokere for adgang til internettet, selvom de er deaktiverede.

Så du bør sikre dig, at dine sikkerhedsprogrammer er opdaterede. Prøv at fjerne Firefox fra dine sikkerhedsprogrammers liste over betroede eller genkendte programmer, og tilføj så atter Firefox. Du kan finde vejledninger til nogle enkelte sikkerhedsprogrammer i artiklen Konfigurer din firewall, så Firefox kan få adgang til Internettet.

Forbindelsesindstillinger i Firefox

Hvis du forbinder til internettet gennem en proxyserver, der har forbindelsesproblemer, vil du ikke være i stand til at indlæse websteder. Sådan kontrollerer du forbindelsesindstillingerne i Firefox:

  1. Klik på menuen Firefox i menulinjen øverst i vinduet, og klik så på Indstillinger.Klik på menuknappen Fx89menuButton, og klik så på Indstillinger.
  2. Klik på Generelt og rul ned til afsnittet Forbindelsesindstillinger.
  3. Klik på knappen Indstillinger… i afsnittet Forbindelsesindstillinger.
  4. Skift proxy-indstillinger:
    • Hvis du ikke forbinder til internettet gennem en proxy (eller du ikke ved, om du forbinder gennem en proxy), så vælg Ingen proxy.
    • Hvis du forbinder til internettet gennem en proxy, så sammenlign Firefox' indstillinger med indstillingerne i en anden browser, der virker normalt.
  5. Luk dialogboksen Forbindelsesindstillinger.
  6. Luk fanebladet Indstillinger. Ændringer gemmes automatisk.
Bemærk:Hvis dine ændringer i Firefox' forbindelsesindstillinger ikke bliver husket, når du genstarter Firefox, så læs artiklen Ret indstillinger som ikke vil gemmes.

IPv6

Firefox understøtter IPv6 som standard, hvilket kan give forbindelsesproblemer på bestemte systemer. Du kan i så fald deaktivere IPv6 i Firefox:

Advarsel: Denne vejledning er for erfarne brugere af Firefox. Ændring af indstillinger i konfigurationseditoren (about:config) kan have alvorlige konsekvenser for din browsers stabilitet, sikkerhed og ydeevne.
Fortsæt kun, hvis du er fortrolig med avancerede indstillinger og forstår de mulige konsekvenser.

  1. Skriv about:config i adressefeltet, og tryk på tasten EnterRetur.
    En advarselsside vises måske. Klik på knappen Accepter risikoen og fortsæt for at gå til siden about:config.
  2. Indtast pref network.dns.disableIPv6 i søgefeltet på siden about:config.
  3. Klik på knappen Skift Fx71aboutconfig-ToggleButton ud for indstillingen network.dns.disableIPv6 for at ændre dens værdi til true.

DNS-prefetching

Firefox forsøger at øge hastigheden ved at indlæse nye websteder med DNS-prefetching, hvilket kan give indlæsningsfejl i nogle systemkonfigurationer. Du kan i så fald deaktivere DNS-prefetching:

Advarsel: Denne vejledning er for erfarne brugere af Firefox. Ændring af indstillinger i konfigurationseditoren (about:config) kan have alvorlige konsekvenser for din browsers stabilitet, sikkerhed og ydeevne.
Fortsæt kun, hvis du er fortrolig med avancerede indstillinger og forstår de mulige konsekvenser.

  1. Skriv about:config i adressefeltet, og tryk på tasten EnterRetur.
    En advarselsside vises måske. Klik på knappen Accepter risikoen og fortsæt for at gå til siden about:config.
  2. Indtast pref network.dns.disablePrefetch i søgefeltet på siden about:config.
    • Hvis sådan en indstilling ikke allerede findes, så vælg Boolsk værdi, og klik på knappen Tilføj Fx71aboutconfig-AddButton for at tilføje indstillingen.
  3. Klik på knappen Skift Fx71aboutconfig-ToggleButton for at ændre indstillingens værdi til true, hvis den ikke allerede er sat til den værdi.

Firefox kan ikke indlæse bestemte websteder

Hvis Firefox kan indlæse nogle websteder, men ikke kan indlæse andre, så ryd først dine cookies og cachen i Firefox:

  1. Klik på menuknappen Fx89menuButton for at åbne menuen.
  2. Klik på Historik, og klik så på Ryd seneste historik…
  3. Klik på rullemenuen ud for Fjern, og vælg Hele min historik.
  4. Sæt flueben ud for både Cookies og Cache. Sørg for, at andre elementer, du vil beholde, ikke er valgt.
  5. Klik på knappen Ryd nu.
  1. Klik på menuknappen Fx89menuButton for at åbne menuen.
  2. Klik på Historik, og klik så på Ryd seneste historik…
  3. Klik på rullemenuen ud for Hvad:, og vælg Hele min historik.
  4. Sæt flueben ud for både Cookies og webstedsdata og Midlertidigt cachede filer og sider. Sørg for, at andre elementer, du vil beholde, ikke er valgt.
  5. Klik på knappen Ryd.

Kontrollér for malware

Hvis ikke du kan indlæse et websted, efter du har ryddet cookies og cachen i Firefox, så bør du kontrollere din computer for malware. Bestemte typer af malware er kendt for at gå efter Firefox, og de kan forhindre programmet i at indlæse bestemte websteder:

  • Hvis du har antivirus- eller andre sikkerhedsprogrammer installeret, så opdatér deres database, og kør en fuld skanning af dit system.
  • Hvis du stadig har problemer, så følg vejledningen i artiklen Fejlsøg Firefox-problemer som skyldes malware.

Kontrollér om en udvidelse er skyld i problemet

Firefox-udvidelser kan være skyld i problemet, særligt hvis den har netværksadgang eller manipulerer med indholdet på websider. Prøv at deaktivere dine udvidelser i fanebladet Tilføjelser én ad gangen og genindlæs så webstedet. Læs artiklerne Deaktiver eller fjern tilføjelser og Fejlsøg udvidelser, temaer og hardwareacceleration for at løse almindelige Firefox-problemer for mere information.



Baseret på information fra Error loading websites (mozillaZine KB)

Hjalp denne artikel?

Vent venligst...

Disse udmærkede personer hjalp med at skrive denne artikel:

Illustration of hands

Bliv frivillig

Grow and share your expertise with others. Answer questions and improve our knowledge base.

Læs mere