Anbefalinger er en skræddersyet liste med apps, der vises til brugere. Disse anbefalinger er algoritmisk udregnet ved hjælp af anonyme installationsdata fra registrerede Marketplace-brugere.
Indhold
Hvem kan se app-anbefalinger?
App-anbefalinger i Firefox Marketplace vises til brugere som:
- har en Firefox-konto og er logget ind på Marketplace
- ikke har fravalgt at få vist anbefalinger.
Sådan slår man funktionen til og fra
Du kan til hver en tid vælge eller fravælge at få vist anbefalinger. Fravalg forhindrer også dine data i at blive brugt (anonymt) til at udregne anbefalinger.
- Når du er logget ind, så klik på ikonet Indstillinger, og klik så på
- Sæt mærke ud for indstillingen Ja, vis mig anbefalinger baseret på mine installerede apps., eller fjern mærket ud for indstillingen for at slå funktionen fra.
Hvordan virker anbefalingssystemet?
Anbefalingssystemet i Firefox Marketplace er udviklet af Telefonica Research Labs. Systemet giver bedre og mere personlige anbefalinger, efterhånden som du installerer flere apps. Hvis du ikke har installeret nogen apps, anbefaler systemet apps baseret på deres popularitet, eftersom algoritmen endnu ikke har data nok til at finde apps ud fra din personlige smag.
Hovedteknikken i anbefalingssystemet kaldes collaborative filtering (CF). Det er en anbefalingsteknik, som laver personlige anbefalinger til en bruger ved at bruge meninger fra andre brugere med samme smag.
Den specifikke CF-teknik i funktionen kaldes Matrix Factorization, og stammer herfra. Den præcise algoritme er beskrevet i dette forskningsdokument. Vi bruger kun anonymiserede installationsdata, og vi anvender ikke anden information beskrevet i dette dokument, såsom placering hjemme contra arbejde.
Hvordan indsamles og bruges data?
Når du logger ind på Marketplace og installerer en app, registrerer Marketplace appen, installationslandet, dato og tidspunkt for installationen samt sprogindstillinger. Marketplace registrerer ikke, om du rent faktisk kan lide appen, om du bruger appen, eller om du fjerner appen igen.
Brugerdata brugt til at udregne anbefalinger inkluderer:
- installerede apps og installationsdato
- brugerens landeindstilling
- brugerens sprogindstilling
Hvis du installerer apps uden at være logget ind, har Marketplace ingen information om din app-installation, og gemmer ikke nogen informationer bortset fra, at appen blev installeret af en nogen i et bestemt land.
Alle data gemmes og behandles i Mozilla Virtual Private Network. Vi deler aldrig nogle af disse informationer med app-udvikleren, og vi overholder vilkårene i Marketplaces privatlivspolitik. Vi bruger dataene til at forbedre brugeroplevelsen.