Afspil lyd og video med Silverlight plugin'et

Denne artikel bliver ikke længere vedligeholdt, så dens indhold kan være forældet.

Understøttelse af alle NPAPI-plugins undtagen Adobe Flash stoppede i Firefox version 52. Læs denne artikel for detaljer.

Microsoft Silverlight er et plugin, som nogle websteder bruger til at vise multimedieindhold. Denne artikel beskriver, hvordan du kontrollerer, om Silverlight er installeret, og hvordan du installerer og opdaterer det.

Silverlight er ikke tilgængelig til Linux-platformen, og den eneste open source implementering af Silverlight, kaldet Moonlight, udvikles ikke længere. Den kan stadig kompileres fra kildekoden, men det anbefales ikke at bruge den. Mere information findes på siden Moonlight installation.

Kontrollér om Silverlight er installeret

Besøg Microsofts side Get Microsoft Silverlight for at kontrollere, om du har Silverlight installeret.

Er Silverlight installeret, vil du få vist en meddelelse med din Silverlight-version.

Silverlight-currentversion

Installér Silverlight

Hvis du ikke har Silverlight installeret, så følg vejledningen på Microsofts side Get Microsoft Silverlight.

Opdatér Silverlight

Hvis Silverlight er installeret, men din version er forældet, vil siden Get Microsoft Silverlight vise dig din installerede version og den seneste version af Silverlight.

Silverlight-update

Klik på linket med den seneste version for manuelt at hente og installere den seneste version af Silverlight.

Bemærk: Silverlight har en automatisk opdateringsfunktion, så manuelle opdateringer er måske ikke nødvendige. Læs artiklerne Microsoft Silverlight Configuration Dialog Box og Microsoft Silverlight Updater for detaljer.

Afinstallér Silverlight

Følg vejledningen på Microsofts side Get Microsoft Silverlight.

Silverlight er installeret, men virker ikke

Mozilla blokerer ældre versioner af Silverlight, hvilket kan få websteder, som fx Netflix, til at spørge, om du vil installere Silverlight. Opdatér din installation af Silverlight til den nyeste version fra Microsofts side Get Microsoft Silverlight for at løse problemet.

I nogle tilfælde vil dette måske ikke løse problemet, og du kan få brug for manuelt at aktivere Silverlight-plugin'et:

  1. Klik på menuknappen Fx89menuButton, klik på Tilføjelser og temaer, og klik så på Plugins.
  2. Find Silverlight i listen med plugins, og klik på knappen Aktiver.

Disse udmærkede personer hjalp med at skrive denne artikel:

Illustration of hands

Bliv frivillig

Grow and share your expertise with others. Answer questions and improve our knowledge base.

Læs mere